Gå til forsiden

Disclaimer

Forside   |    Sitemap   |    Kontakt   |    Søg

Hondas navn i fup-e-mails

Honda er bekendt med den stigende udbredelse af fup-e-mails, hvor tredjemand bruger navnet på en legitim virksomhed med henblik på at indhente fortrolige kundeoplysninger som for eksempel personlige eller økonomiske oplysninger (dvs. kreditkortnumre og adgangskoder).

Denne praksis består i enten at udsende en fup-e-mail direkte til ofret eller at omdirigere e-mailen til et websted, hvor der anmodes om indtastning af oplysningerne.

Der har i den senere tid være udsendt fup-e-mails, der anvender Hondas navn som afsenderadresse og lokker modtagerne til at besøge forskellige websteder.

I ét bestemt tilfælde har ofrene modtaget e-mails fra "Honda Handel AG", hvori de er blevet opfordret til at fungere som økonomichef for "Honda Handel AG" og i den forbindelse afgive personlige oplysninger.

Honda har ikke noget forhold eller nogen forbindelse til "Honda Handel AG".

Blandt de øvrige eksempler kan nævnes e-mails, hvori ofrene er blevet oplyst om, at de har vundet en Honda-konkurrence og blot skal anføre personlige oplysninger for at kunne modtage en præmie, der i nogle tilfælde har bestået i en bil.

Du opfordres til at behandle underretninger om, at du har vundet en præmie i en konkurrence, som du har deltaget i, med største forsigtighed.

Hvis du modtager en e-mail, hvori du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger, og du ikke er sikker på, om e-mailen er autentisk, opfordres du til at kontakte Hondas lokale kontor.